Det er super vigtigt med en omfattende huskeliste til konfirmationen eller gerne en tjekliste, så man løbende kan tjekke tingene af og holde sig et godt overblik, så man ikke glemmer noget.

En gennemført huskeliste til konfirmation skal indeholde alt fra planlægningsfasen til afviklingen af konfirmationsfesten på selve dagen. De fleste konfirmation tjeklister har mindst 20 vigtige punkter, der bør krydses af inden festen starter. Huskelisten skal være din røde tråd igennem planlægningen af hele højtidligheden.

Har du ikke allerede lavet en huskeliste til konfirmationen?

Så kan du få tilsendt vores tjekliste til konfirmation med 34 vigtige punkter.

Når du klikker på dette link, kommer der et lille pop-up vindue, hvor du kan tilmelde dig vores Konfirmation insider og få tilsendt følgende:

  • Huskeliste til konfirmation (Tjekliste)
  • Konfirmation og blå mandag Konkurrencer 
  • Skabelon til budget & invitationsliste
  • Insider konfirmation tilbud

Få tilsendt vores Tjekliste til konfirmation med 34 punkter her.

Hvor skal Konfirmationen afholdes?

Det er ikke uden grund, at vi vælger at skrive lokationen for festen på som første punkt. Det kan virkelig være svært, at finde en lækker lokation, hvis man ikke er ude i god tid.

Faktisk så oplever vi, at man både i København og ude på landet er nødsaget til, at booke et sted op til flere år i forvejen for at sikre sig. Men heldigvis er der forsat muligheder, hvis man ikke er ude i god tid. Og et alternativ som mange er begyndt at benytte sig af er, at afholde konfirmationsfesten i luksus sommerhus, hvilket kan skabe nogle helt specielle rammer for festen.

Læs også vores artikel Lokaler og Lokationer til konfirmationsfest 2020

Dato og tider for konfirmationen

Inden man kan sende invitationer ud til gæsterne der skal inviteres til festen og med i kirke, så skal man orientere sig om, hvilken dato og tid det hele starter i kirken samt hvor mange af gæsterne der er plads til i kirken, da der er nogle præster der sætter maksimum antal på, hvor mange gæster hver konfirmand kan have med i kirke. Dernæst er det vigtigt, at oplyse på sted, dato og tid til alle gæsterne, så de ved hvor de skal være og hvornår.

For at sikre at hele konfirmationen køre som smurt, så bør der altid laves en plan over hele dagen med tider for kirke, ankomst til festens lokation og servering af mad, natmad og eventuelle sjove indslag. Dette kommer vi mere ind på under toastmaster og personale.

Lav et budget

En konfirmation koster i gennemsnit omkring 30.000 kroner, hvor af lige under 20.000 kroner bruges på selve festen. Og det kan være lidt svært at overskue alle disse udgifter, hvis man ikke laver sig et budget.

Her er lidt fakta omkring de gennemsnitlige konfirmations udgifter:

Gennemsnitlig budget til konfirmationer

  • Konfirmationsfesten koster i gennemsnit 19.425 kr
  • I gennemsnit er 37 gæster med til festen
  • Tøj og sko til konfirmanden koster i snit 2.910 kr.
  • Tøj til drenge koster i snit 370 kr. mere end til piger
  • Samlet udgifter for forældre ligger i snit på 30.375 kr

Kilde: Nordea

Gæsteliste – Hvem skal inviteres med

Der bliver i gennemsnit inviteret 37 gæster til en konfirmation, men der er ikke altid plads til alle gæsterne i kirken, hvilket betyder at nogle af gæsterne desværre først kan komme til festen efter kirketuren.

Det er helt op til en selv, hvor mange man ønsker at invitere med, men typisk er det også både budget og lokation, der er med til at sætte lidt krav for invitationslisten.

Valg af Toastmaster

Der er mange ting, der skal være styr på til festen og derfor er en toastmaster en god idé til konfirmationen. En toastmaster vil være med til at sikre rækkefølge på taler og sange og sikre det bliver jævnt fordelt ud over dagen. En toastmaster tager en del af presset af forældrene så de bedre kan tage sig af gæster og konfirmanden på selve dagen og være sikker på, at der er styr på alt det praktiske.

Send invitationer ud

Det er lidt sjovere at sende en invitation ud, som er lidt kreativ og ser flot ud. Her kan man heldigvis finde skabeloner og få dem printet hos f.eks. Vistaprint.

Men hvis man har mod på det, så kan man også designe et selv, hvor jeg vil anbefale hjemmesiden Befunky. Jeg bruger personligt selv Befunky til mange af mine grafiske opgaver og det er heldigvis super let at finde rundt i, selv for en nybegynder.

Ønskeliste

Hvis man er rigtig praktisk, kan man sende en lille ønskeliste ud sammen med invitationerne til konfirmationen. Dette gør det lidt lettere for gæsterne, at finde den helt rigtige gave.

Konfirmanden kan også lave en online ønskeliste, der er flere websites, der tilbyder denne løsning.

Hvad skal menuen bestå af

Konfirmation huskeliste - Menu til konfirmation

Konfirmationsmenuen koster typisk mellem 100-300 kroner. Grunden til at der er så stort et spring er fordi, at nogle vælger at afholde deres konfirmation på en restaurant, andre holder den i forsamlingshus med egen kok, mens størstedelen får leveret færdiglavet mad udefra, hvor sovsen måske lige skal varmes lidt op.

Der findes en masse løsninger der gør det lettere og det behøver heller ikke at være så formelt. Der er konfirmationer der kører med Mexikansk tema eller Hawaii tema, hvor den helt store wok er fundet frem.

Mange sætter sig ned sammen med konfirmanden og lader dem være med til, at bestemme menuen med nogle enkelte retningslinjer, hvilket er en glimrende måde at gøre det på.

Drikkelse og snacks

Drikkelsen er et vigtig punkt for at sikre en god fest. Hvis der er mange børn med, så kan det være en god idé at leje en slush ice maskine.

Her er lidt gode huske regler

  • Velkomstdrink
  • Drikkelse til forret
  • Drikkelse til hovedret
  • Dessertvin
  • Kaffebord
  • Drikkelse til barområde
  • Spændende drikkelse til dem der ikke nyder alkohol.

Konfirmationskørsel

Jeps, du læste rigtigt. Det er ikke længere kun bryllupper, hvor der er kørsel til længere. Vi ser flere og flere konfirmander der bliver kørt i sportsbiler, limousiner, traktorer og fede motorcykler med airbrush malerier.

Konfirmationskørslen er helt klart kommet for at blive og det er super sjovt at se, hvad der er af skøre påfund, som nogle af konfirmanderne har valgt at bliver kørt af.

Underholdning til konfirmationen

Der er ikke noget der sparker mere gang i festen, som nogle små sjove indslag, hvor latter musklerne kan komme lidt på overarbejde og her har vi da også et lille forslag til festen, Her vil vi nemlig anbefale lidt sjov med promillebriller. Vi har selv gjort brug af promillebriller til hundredevis af events og det er altid en kæmpe succes. Det fede ved promillebrillerne er, at man både kan lave større stafetløb, sportskonkurrencer med dem, men det er skam også muligt at bruge dem til små indendørs aktiviteter, som et sjovt lille 5 minutters indslag.

Til udendørs aktiviteter, kunne det være straffesparks konkurrence, Promille hockey, stafetløb, forhindringsløb eller promille fodbold.

Man kan både købe eller leje promillebrillerne til en overkommelig pris og du kan booke dem på vores salgs og udlejningside Deltafun

Hvordan holder man en levende Konfirmationstale

De fleste ser ikke sig selv, som den stærke taler og det kan være svært lige at komme igang med, at skrive de første ord ned, når man ønsker at holde en god minderig tale.

Derfor har vi også lavet et indlæg, hvor du bliver bedre rustet til at holde en levende konfirmationstale, der går lige i hjertet og som har alle de rette elementer, hvis du gerne vil afholde en tale,

Musik til konfirmationen

Der er ingen tvivl om at en DJ er et kæmpe hit til en konfirmation, men derfor skal man ikke glemme muligheden for en one-man band, der kan lægge musik på til konfirmations sange.

Musikken for en DJ eller one-man band ligger typisk mellem 2.000-5.000 kroner. men kan da også skiftes ud med en playliste på en telefon med itunes eller spotity.

En anderledes konfirmation med aktiviteter

Anderledes konfirmation med aktiviteter

Det bliver faktisk mere og mere populært med en aktiv konfirmation, hvor der også er indlagt lidt sjove aktiviteter, hvor man kan få rørt sig lidt. Og her er mulighederne ufattelig mange, men for at gøre det lidt mere overskueligt, så har vi lavet en liste over 5 sjove konfirmations aktiviteter, hvor der både er noget for piger og drenge.

Tøj til konfirmationen

Øverst på de flestes konfirmations huskeliste finder man tøjet til konfirmationen. og overraskende nok, som vi også har skrevet i budgettet, så koster det faktisk næsten 400 kroner mere for drengene end pigerne.

Der findes et utal af tøjbutikker, der afholder en lille opvisning eller har slået sig sammen til en lille messe dag, hvor man kan finde inspiration.

Er du i tvivl om dresscode til en konfirmation som gæst, så har vi lavet et lille indlæg om tøj til konfirmationen her.

Kok, catering, serveringshjælp mm.

Dette er et vigtigt punkt på jeres konfirmation huskeliste, som i endelig ikke skal være for sent ude med. Det kan nemlig godt være svært at finde personale til ens konfirmation, hvis man ikke er i god tid.

Hvilken hjælp kan være smart at hyre ind eller få hjælp af til konfirmationen:

  • Kok eller hjælp i køkkenet.
    En kok til at lave maden eller en person til at opvarme mad leveret udefra.
  • 1-2 personer til servering
    Til at servere, tage ud af bordet og klare opvasken
  • Toastmaster
    Til at holde styr på sange og taler

Borddækning

borddækning til konfirmation med foldning af servietter

Borddækningen er meget med til at sætte stemningen for hele festen og her findes der ingen grænser for kreativiteten. Man kan selv være med til, at give borddækningen sit eget personlige præg og der findes heldigvis rigtig mange hjemmesider med inspiration inden for dette emne.

Foldning af servietter er en super kreativ og dekorativ måde, at dække bordet på til konfirmationen og her har vi da også været nettet rundt for at finde den største samling af Youtube videoer med kreative bud på foldningen af servietter.

Fotograf til konfirmation

Kender du en amatør fotograf, der kan tage billeder til konfirmationen eller klarer i den selv, så er dette helt fint, men man skal ikke tage fejl af, hvor stor en forskel der er fra selfies og billeder taget fra mobilen til en professionel fotograf.

Her kan vi anbefale Luise Bruen, som vi har arbejdet sammen med ved flere lejligheder, der er en super dygtig fotograf i København, der dækker rundt på hele sjælland.

Velkomst, takketale og sange

Til sidst men ikke mindst kommer vi til velkomst sang, takketale eller takkesang og sange fra mor og far og eventuelt fra konfirmanden. Dette er en klassisk tradition og en festlig måde at skabe stemning på. Der findes mange forskellige små sjove måde man kan lave lidt sjov og spas i disse sange og taler og det er da også op til en selv, hvor meget det skal fylde i selve programmet.

Er du ikke den helt store sangskriver, så er der hjælp at hente på festlinjen, der har en masse gratis sange du kan hente ned og tilpasse.

Få tilsendt en tjekliste / Huskeliste til konfirmation på Email

Få tilsendt en tjekliste / Huskeliste til Konfirmation, hvor du kan tjekke af med flueben efterhånden, som du har klaret de forskellige punkter, så har du hele tiden overblik over hvilke punkter du mangler og dermed hvilke punkter du skal til at have kigget på.

Fik du ikke udfyld vores lille pop-up med tjeklisten?
– Så klik her og den kommer frem igen

Vi håber denne “huskeliste til konfirmation” kan hjælpe dig lidt og har du eventuel forslag til ting, der bør være på denne liste, så smid en kommentar herunder, så opdaterer vi gerne indlægget.